Landbrugsejendom som ligger i midt i den Sjællandske natur, på en lille lukket vej, centralt beliggende i Dalby Sjælland, så der er nem adgang til motorvej, skole og indkøb osv. En meget spændene ejendom som indeholder mange muligheder. Sælger har bl.a. en butik som ligger i forbindelse med boligdelen, ialt er der registreret 164 m2 bolig og erhverv. Det hele opvarmes via gulvarme, se energimærke. Boligdelen og butikken er etableret i 2014 i eksisterende bygning. Det gamle stuehus står stadig på grunden, og er meget charmerende, men der skal knofedt til at få etableret det tilbage til en bolig, og idag står det som udhus på BBR. Grunden er helt speciel, og ligger samlet ved ejendommen. En stor del af jorden er forpagtet ud til efter høst 2027 og det øvrige jordareal er indhegnet til 2 store folde, og i den ene er der lavet stier op til et lille vandhul, med sti rundt om og ned langs folden, så man ender i vin-og æblemarken. Der er 120 vinplanter, både rød-og hvidvin, og de er 13 år gamle. På ejendommen er der også et køligt vin rum til opbevaring af vinen. Når man er ude i haven/marken, kan man se rådyrene græsse, se harens leg og høre nattergalen synge fra marts til juli. Der er et rigt fugleliv, med solsortens sang, gøens kukken og fasanen der går langs med huset og finder insekter der er endvidere 2 vandhuller, hvor der er plantet remise rundt om det ene. Det hele er en oase og et lille paradis. Foruden de ældre bygninger som idag, benyttes til lager og værksted, er der to nyere bygninger - en stålhal samt en stald, som stadig benyttes til dyrehold. Boligen indeholder entre/fyrrum, køkken alrum , stue og 3 værelser samt adgang til butikken/værkstedet fra boligen. Fra køkkenet kan man komme ud i en autentisk gårdhave, hvor hønsene hygger sig. Det er en ejendom med mange muligheder, evt. kan ejendommen købes med mindre jord.